Hej Fonden
Jeg har haft den store fornøjelse at arbejde med Hej Fonden, og det har været en helt særlig oplevelse for mig – både professionelt og personligt. Som tidligere håndboldspiller betyder det meget for mig at kunne bidrage til et projekt, der formidler så stærkt et budskab, og som har rødder i den sport, jeg selv elsker.
For Hej Fonden har jeg blandt andet designet deres forside, udarbejdet grafiske skabeloner og ikke mindst designet unikke drikkedunke til tre af deres ambassadører – Mikkel Hansen, Mathias Gidsel og Mie Højlund.
At have Hej Fonden som kunde er en ære, og jeg er taknemmelig for at kunne bidrage til noget, der gør en forskel for så mange.