Hvad er overspringshandlinger, og hvorfor opstår de?
Overspringshandlinger er noget, de fleste mennesker kender til. Faktisk viser undersøgelser, at omkring 95 % af os gør det. Forskellen er blot, at nogle erkender det, mens andre ikke gør. Selv når man arbejder professionelt med optimering og vaneændringer, er det svært helt at undgå dem.
Når vi ønsker at ændre vaner og arbejde mere effektivt, er det første skridt at skabe bevidsthed. Før vi kan ændre vores adfærd, er vi nødt til at forstå, hvad der sker, og hvorfor vi reagerer, som vi gør.
Hvad er en overspringshandling?
En overspringshandling er i sin kerne en form for flugt. Hjernen er skabt til at søge hurtige belønninger og undgå det, der føles ubehageligt eller krævende. Derfor vælger vi ofte små og lette opgaver frem for de mere komplekse og energikrævende opgaver, som vi egentlig burde fokusere på.
Det kan være så simpelt som at tjekke sociale medier, rydde op på skrivebordet eller besvare en e-mail, selvom det ikke er det vigtigste. I øjeblikket føles det produktivt, men i virkeligheden er det en måde at udskyde det, der kræver mest af os.
Hvad flygter vi fra?
Overspringshandlinger opstår ofte, når vi står over for noget, der føles svært. Det kan være opgaver, der virker uoverskuelige, komplekse eller forbundet med usikkerhed. Nogle gange handler det også om frygten for at fejle eller for at skulle tage en beslutning.
Andre gange er det et spørgsmål om energi. Når vi er trætte eller mentalt belastede, søger hjernen automatisk mod det, der er nemmest. Udsættelse kan i øjeblikket føles som en lettelse, men på længere sigt skaber det blot mere pres.
Hvorfor falder vi i overspringshandlinger?
Overspringshandlinger opstår typisk, når vi mangler struktur, klare mål eller en tydelig retning. Hvis en opgave virker for stor eller udefineret, har hjernen svært ved at gå i gang. I stedet finder den alternative aktiviteter, som føles mere overskuelige.
Det kan være små ting som at hente kaffe, ordne praktiske opgaver eller svare på beskeder. Selvom det virker harmløst, fungerer det som en måde at legitimere pausen og undgå det ubehagelige. Konsekvensen er, at vi ikke får arbejdet med det, der reelt skaber værdi.
Hvis vi vil ændre dette mønster, kræver det, at vi bliver opmærksomme på vores egne vaner. Det handler om at lægge mærke til, hvornår vi typisk bliver distraherede, og hvilke følelser eller situationer der udløser det. Bevidsthed er nøglen til forandring.
Sådan kommer du i gang med at bryde mønsteret
Når du opdager, at du er på vej ind i en overspringshandling, er det vigtigt at stoppe op et øjeblik. Stil dig selv spørgsmålet: Hvad er det vigtigste, jeg skal gøre lige nu?
Herefter kan du gøre opgaven mindre og mere overskuelig. I stedet for at fokusere på hele opgaven, kan du starte med det mindste mulige skridt. Det kan være at åbne et dokument, skrive den første sætning eller tage den første beslutning.
Ofte er det netop starten, der er den sværeste. Når først du er i gang, vil du opleve, at opgaven ikke føles så uoverskuelig, som den gjorde i starten.
